Slutter fred med Karsten
Janni Ree er tilfreds med salget af sin bog 'Evig Diva'
Janni Ree har besluttet sig for at slutte fred med sin eksmand Karsten Ree og ønsker ikke, at hendes bog "Evig Diva" udkommer i en ucensureret udgave.
Selvom Østre Landsret har fastslået, at forlaget Buster Nordic kan udgive bogen i sin oprindelige form, vil det være en risikabel affære, da det kan bryde en fortrolighedskontrakt mellem Janni og Karsten Ree.
Det skriver SE og HØR.

Var ikke glad
- Vi kan ikke rigtig udgive bogen, og ærligt har jeg det rigtig fint med det. Jeg synes, den har solgt det, den skulle på otte dage. For min eksmands skyld vil jeg gerne have, at han også får fred. Jeg har det fint med det, hvis den ikke kommer ud. Han var ikke glad for den. Vi har sluttet fred, og jeg vil ikke træde nogen over tæerne, sagde Janni Ree ved Linse Kesslers bogreception på 'Haraldsborg' torsdag eftermiddag.
Janni Ree understreger, at intentionen aldrig var at såre nogen, og hun ser frem til at arbejde på en ny bog, der ikke vil træde nogen over tæerne.
