Skuespiller dræbt i flystyrt

Skuespilleren blev sammen med seks andre dræbt i forbindelse med et flystyrt lørdag i Nashville

Joe Lara spillede Tarzan i serien ‘Tarzan: The Epic Adventures’, der kørte over tv-skærmen fra 1996 til 2000. Arkivfoto: Crollalanza/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Den tidligere skuespiller Joe Lara, 58 år, blev lørdag dræbt sammen med seks andre personer, der var ombord i et fly, der styrtede ned ved Nashville, USA.

Det skriver flere amerikanske medier – blandt andre TMZ.

Blandt de omkomne var også Joe Laras kone, 66-årige Gwen Shamblin Lara, der har stiftet kirken Remnant Fellowship.

De resterende fem ombord på flyet var alle medlemmer af kirken.

Flystyrtet skete i et privatfly af typen Cessna 501.

Ifølge de amerikanske medier var flyet ejer af Joe Lara og hans kone.

Joe og Gwen Lara efterlader sig tre børn og otte børnebørn.

Powered by Labrador CMS