Skruk Christiane drømmer om flere børn

Tv-vært og iværksætter Christiane Schaumburg-Müller drømmer om en hel søskendeflok til sønnen Constantin.

Christiane Schaumburg-Müller blev mor til sønnen Constantin som 34-årig. Nu drømmer hun om flere børn. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt
Offentliggjort Sidst opdateret

På de sociale medier ser hun ud til at klare livet som mor til perfektion.

Men hvordan Christiane Schaumburg-Müllers tilværelse ser ud bag facaden, holder tv-værtinden normalt for sig selv.

Onsdag aften kunne fans og nysgerrige danskere dog få lov til at komme lidt tættere på den blonde iværksætter, da Christiane Schaumburg-Müller gik live på Facebook for sit livsstilsmedie ChriChri.

“At blive mor”

Under temaet “at blive mor” kunne interesserede stille spørgsmål direkte til “Vild med dans”-værten, som svarede så ærligt, hun kunne.

I videoen afslørede Christiane Schaumburg-Müller blandt andet, at hun og rapperen Liam O’Connor, der blev forældre til sønnen Constantin i september 2016, drømmer om flere børn i fremtiden.

– Det vil jeg vildt gerne. Jeg kommer selv ud af en søskendeflok, og jeg synes, den største gave, jeg kan give min søn, er søskende, fortæller hun i videoen.

– Liam havde håbet på irske tvillinger – altså børn, hvor der kun er et år imellem. Det kommer ikke til at ske, for den tid er gået. Men vi vil gerne have tre børn, tilføjer hun.

Ikke gravid i første hug

Tv-værtinden blev mor som 34-årig, og tilsyneladende blev hun ikke gravid i første hug.

– Jeg er jo lidt oppe i årene, så let har det i hvert fald ikke været, lød svaret fra Christiane Schaumburg-Müller, da hun blev spurgt ind til sin graviditet.

“2900 Hapiness”-skuespillerinden fik derudover fortalt, at hun ikke ammer, at hun har en barnepige til at hjælpe sig i hverdagen, og at hun ikke har ændret sig synderligt, efter at hun er blevet mor.

/ritzau/FOKUS

Se hele Christiane Schaumburg-Müllers livevideo her:

Powered by Labrador CMS