Verdensstjerne afslører kræft-diagnose
Opfordre alle til at blive tjekket
Sangeren Cliff Richard, 85 år, har afsløret, at han er blevet behandlet for prostatakræft.
Kræften blev opdaget under et helbredstjek forud for en turné i Australien og New Zealand.
Cliff udtrykte sin støtte til indførelsen af en national screeningstest for mænd, da han mener, at tidlig diagnose kan redde liv.
- Kræften er væk lige nu, men jeg ved ikke om den kommer igen. Jeg er overbevist om at man bliver nød til at tage derhen og blive testet og tjekket, fortæller han.
Det skriver Sky News.
Screeningsmuligheder
I et interview med Good Morning Britain fortalte Cliff, at kræften ikke havde spredt sig, og at han i øjeblikket er kræftfri.
Han opfordrede regeringen til at lytte til befolkningens ønsker om bedre screeningsmuligheder.
Tidligere Sky News-vært Dermot Murnaghan, der selv er diagnosticeret med prostatakræft, spurgte Cliff om hans støtte til et national screeningsprogram, hvilket han bekræftede.