Så blev det Josephine og Vincent

Tvillingerne følger sørgede for kongelig julehygge på slottet den tredje søndag i advent  

Offentliggjort

Søndag var det tredje søndag i advent, og således tid til at tænde lys nummer tre i adventskransen i kongefamiliens hjem på Amalienborg.

Og mens det var Frederik og Mary, der tændte det første og prinsesse Isabella nummer to, var opgaven denne gang lagt i hænderne på familiens  to yngste, de 14-årige tvillinger prinsesse Josephine og prins Vincent. 

Det afslører kongehuset i et opslag på Instagram.

Et skønt billede

"Så er der tændt tre lys i Kongefamiliens adventskrans," skriver kongehuset i opslaget.

Det indeholder også et skønt billede, hvor man ser Josephine tænde lyset mens Vincent ser på. 

Om en uges tid skal lys nummer fire så tændes, og mon ikke den opgave bliver overladt til kronprins Christian så 'adventscirklen' bliver sluttet. 

Det gætter vi på.  

    

      

Powered by Labrador CMS