Skilsmissebo til salg for svimlende pris

Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen boede tidligere i boligen med sin eksmand Christopher Kiær Thomsen.

Udbudsprisen på 9-værelses villaen er 45.000.0000. (Foto: Lütken)
Udgivet Opdateret

På en 9.672 kvadratmeter stor parklignende grund ved Rungsted Kyst, ligger den historiske landejendom Sømandshvile, der netop er blevet sat til salg.

Den ligger i et område, hvor man skal have en del mønter på kistebunden for at kunne købe sig en bolig – og i særdeleshed, når det gælder et hus af denne kaliber: for at det kan blive dit, skal du betale 45.000.000 kroner, det oplyser Boliga. 

Det skader nok ikke at være arving til en virksomhed, der er mange milliarder værd – det var i hvert fald tilfældet, da Lego-arving Sofie Kirk Kristiansen købte den 567 kvadratmeter store bolig tilbage i 2011 for 24.500.000 kroner. 

Det er dog ikke Sofie Kirk Kristiansen selv, der er sælger ejendommen. I stedet er det hendes tidligere ægtemand, Christopher Kiær Thomsen, der overtog ejerskabet tilbage i 2014 efter parrets skilsmisse.

Fra kaptajner til kongelige balletdanser

Sømandshvile, der har har aner tilbage i 1700-tallet, har igennem årerne været ejet af flere store profiler. 

Fra kaptajner og kammerherrer i husets spæde år til nyere tid, hvor forretningsmanden Ole Lottrup ejede det indtil han solgte det til Jes Kølpin, tidligere direktør på Bellevue Teatret, i 2004. 

I 2008 overtog hans søn, den anderkendte kongelige ballet – og solodanser, Alexander Kølpin, ejendommen. Det var senere ham, der solgte huset videre til Sofie Kirk Kristiansen. Det oplyser Boliga. 

Hun er den ældste af Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens tre børn, og har adgang til en solid formue via sit medejerskab af pengetanken Kirkbi, der ejer tre fjerdele af Lego-koncernen.

Se den vilde bolig her.

Powered by Labrador CMS