Sissal med hemmelighedsfuld erkendelse
Sissal åbner op om ‘Vild med Dans’-deltagelse
Der er allerede blevet drysset flere navne ud i medierne om, hvem der kan forventes at deltage i den sidste udgave af 'Vild med Dans' til efteråret.
En af dem er Eurovision-sangeren Sissal.
- Ja, det har jeg set, men det ved jeg ikke noget om, lød det hemmelighedsfuldt fra 'Hallucination'-sangeren, da Kendte.dk mødte hende ved premieren på 'Materialists' i biografen 'Reservoir' i Carlsberg Byen onsdag aften.
Men helt afvisende var hun ikke.

Ham vil hun helst
- Det ville være fedt at være med. Jeg ville elske det.
På spørgsmålet om, hvem hun helst ville danse med, kom svaret prompte.
- Det må blive Thomas Evers Poulsen. Jeg passer ikke til en høj, slank mand - jeg er lidt lav og lidt stor, men alle danserne er jo pissegode.
En særlig plads
Selvom Sissal endnu ikke må afsløre sin eventuelle deltagelse, indrømmer hun, at programmet har en særlig plads.
- Jeg har altid elsket 'Vild med Dans', selvom jeg ikke altid har fået set det, da det ofte har kollideret med børnenes sengetider, fortalte hun med et smil.
Til sommer står den på en travl kalender med optrædender, blandt andet på Færøerne, hvor hun stammer fra.