Silas Holst taler ud om sin homoseksualitet

Som ung havde Silas Holst egentlig affundet sig med, at han aldrig ville få børn.

Da han som 12-årig fandt ud af, at han var homoseksuel, havde han ikke fantasi til at forestille sig, at to mænd kunne blive forældre sammen, og han havde aldrig hørt ordet “regnbuefamilie” eller “regnbuebørn”.

De eneste regnbuer, Silas Holst stødte på, var dem, der hang over indgangen til de natklubber, som han begyndte at frekventere i sine sene teenageår i begyndelsen af 00’erne.

Men da han som 18-årig en aften sad foran fjernsynet med sin mor og sine to storebrødre i barndomshjemmet i Brønshøj, ændrede alt sig på et splitsekund.

Artiklen fortsætter under videoen

I fjernsynet så han en dokumentar om to homoseksuelle mænd fra England, som havde fået børn med hjælp fra en rugemor fra USA.

– Jeg kan huske, at jeg tænkte: “What! Det kan lade sig gøre! Jeg kan få børn”. Det var en helt ny verden, der åbnede sig.

– For mig var det forbundet med stor sorg at være homoseksuel. Ikke fordi, jeg var til mænd, men fordi jeg ikke kunne få børn. Det ændrede den dokumentar for mig, fortæller Silas Holst.

Regnbuefamilie

I dag har den 36-årige professionelle danser og musicalskuespiller fået det, som han som ung ikke vidste eksisterede. En regnbuefamilie.

Sammen med sin eksmand, Johannes Nymark, og sin veninde Louise Mahnkopf har han datteren Maggie My og sønnen Bob Jones, og fredag udgiver han på sin datters femårs fødselsdag bogen “For enden af regnbuen”, som handler om at skabe en familie med to børn og tre forældre.

Finde vejen selv

En bog, som han selv manglede, da han sammen med Johannes Nymark og Louise Mahnkopf gjorde sig de første tanker om at få børn sammen.

– Da vi begyndte at tale om at blive forældre, ledte vi efter opslagsværker, hvor vi kunne læse, hvordan andre havde skabt en familie med mere end to forældre.

– Det var rigtig nemt at finde bøger om at blive mor eller far, men vi kunne ikke finde en eneste bog om, hvordan vi skulle gøre det, siger han.

Derfor måtte de finde vejen selv og startede med at tale alt igennem.

Hvordan …

Hvordan vil vi opdrage vores barn? Har vi de samme grundværdier? Hvordan skal vi bo? Skal vi holde jul sammen eller på skift? Hvilken deleordning skal vi have? Kan vi have et fælles hævekort i pusletasken til bleer? Og hvem skal egentlig være far til barnet?

Sidstnævnte besluttede de at lade være op til skæbnen.

Silas Holst og Johannes Nymark blandede deres sæd i en kop, og efter en hurtig hjemmeinseminering lykkedes det Louise Mahnkopf at blive gravid i første hug.

Skilt – men sammen

Datteren Maggie My kom til verden i september 2014, og efter fødslen besluttede de tre forældre at flytte sammen i et familiekollektiv i et stort rødt murstenshus i Brønshøj, hvor Louise Mahnkopf fik overetagen, og Silas Holst og Johannes Nymark indrettede sig i stueetagen.

Sådan bor de stadig, selv om Silas Holst og Johannes Nymark blev skilt i 2017 og hver især har fået nye kærester.

De har nu fået hver deres afdeling af huset, og det fungerer for dem at blive boende sammen.

– Da vi blev skilt, havde vi ikke lyst til flytte fra hinanden. Tanken gjorde os kede af det. Derfor indrettede vi os på ny, og jeg synes faktisk ikke, det har været et problem.

– Børnene gør os heldigvis i stand til at se ud over vores egne navler, og selv om vi er blevet skilt, er vi faktisk vanvittigt enige om rigtig mange ting.

– Jeg føler, at jeg har fået min bedste ven tilbage, og vi vil gudskelov altid være forbundet. Familie er en væsentlig større forpligtelse end et ægteskab, og jeg bliver tit stolt af, hvor gode vi er til at håndtere det, siger han.

Ser børnene hver dag

Silas Holst er lykkelig for, at de tre forældre fortsat kan finde ud af at bo sammen, så han kan se sine børn hver dag. Det er også en gevinst for børnene.

– Jeg tror på, at jo flere mennesker, der er omkring et barn, jo bedre. Det er virkelig hårdt arbejde at have et barn, og derfor er det lykkeligt, at der altid er en mor, en far eller en anden far, der har sovet længe og har overskud til at lege Gurli Gris eller brydekamp ude i haven. Det er en stor gave at kunne give sine børn, siger han.

Når det er sagt, er der også udfordringer ved en familiekonstellation som deres.

De er tre forældre, som skal blive enige om alle beslutninger vedrørende børnene. Hvor meget slik må de få i hverdagen? Skal vi fastsætte regler for mængden af julegaver, når der er tre sæt bedsteforældre, som gerne vil forkæle?

– Noget helt lavpraktisk som, hvad børnene skal hedde, og hvor de skal gå i skole, kan være svært nok, når man er to. Men de store, skelsættende ting, skal vi tre være enige om, og det er vi ikke altid.

– For eksempel er vi stadig ikke enige om, hvor børnene skal gå i skole, men jeg synes, vi er rigtig gode til at argumentere for og imod og lytte til hinanden.

Gør tingene forskelligt

Samtidig har Silas Holst, Johannes Nymark og Louise Mahnkopf accepteret, at der ikke altid behøver at være ens regler hos mor, far og far.

– Vi gør ting forskelligt, og da vi først indså, at børn godt kan hitte rede i det, kunne vi slippe al stressen.

– Vi er enige om sengetider, og hvornår man stopper med at bruge sut, men om de får lov til at hoppe i sofaen inde hos Louise, det skal hun bestemme. De må ikke inde hos mig.

– Vi er kommet frem til, at vi ikke behøver at være enige om alle petitesser, så længe vi er enige på de store linjer.

Lykkelig og stolt

For Silas Holst har det krævet en stor portion rummelighed og en klar forventningsafstemning at skabe sin regnbuefamilie.

Men han er stolt af, at har skabt et hjem, hvor der både er plads til hans to børn, hans kæreste, hans eksmand, hans eksmands nye kæreste, børnenes mor, tre sæt bedsteforældre og diverse venner, som jævnligt kommer på besøg.

– Jeg synes, den måde vi lever på, giver mine børn en kæmpe lektie i tolerance, mangfoldighed og næstekærlighed, og hvis jeg kan give dem de tre værdier med på deres færd, så synes jeg, at jeg er lykkedes som forælder.

– Så vil jeg være lykkelig og stolt, siger han.

• Silas Holst: Derfor danser jeg med mand
• Silas Holst: Er en anden Silas nu