Silas Holst efter musical-aflysning:-Det har jeg ikke prøvet før
1.500 publikummer måtte onsdag aften gå skuffede hjem. Saturday Night Fever blev aflyst.

Saturday Night Fever aflyst. Aflysningen skete onsdag aften i Musikhuset Aarhus. Musicalen har Silas Holst i hovedrollen.
Årsagen var tekniske problemer med lyden.
Silas Holst har ikke oplevet noget lignende før, skriver han på Instagram:
– Det har jeg aldrig prøvet før. Vi er rigtig kede af det, men lydsystemet fungerer ikke. Er mega øv og ked af det. Håber det lykkes alle der gik forgæves i aften (onsdag, red.) at få billet til en ny forestilling. Vi havde ellers glædet os, skrev Silas Holst onsdag aften.
Musikhuset beklager
Administrerende direktør i Musikhuset Aarhus, Jan Christensen, bekræfter over for kendte.dk, at der var lydproblemer:
– Vi beklager dybt, at det ikke lykkedes at rette fejlen i aftes. Fejlen er fundet og vi gennemfører i dag (torsdag, red.) de planlagte to forestillinger, siger Jan Christensen til kendte.dk.
Omkring 1.500 publikummer måtte onsdag aften gå skuffet hjem:
– Folk var da ærgerlige og de frygtede, at de ikke ville få forestillingen at se. Men den 17. juni får de en ny forestilling, forklarer Jan Christensen.
Har I oplevet lydproblemer før?
– Nej det er første gang, siger Jan Christensen.
Saturday Night Fever kan opleves frem til den 17. juni.