Se hvad hun nu kalder ham
Efter fogedforbudet må Janni Ree ikke nævne navnet i sin bog
Janni Ree har været nødt til at finde et nyt navn til sin eksmand Karsten Ree, efter at byretten har pålagt hende et fogedforbud, der forhindrer hende i at nævne ham ved navn i sin bog "Evig Diva".
Kreativ løsning
Som en kreativ løsning omtaler hun nu Karsten som "Den Unævnelige".
Det skriver SE og HØR, der har mødt hende ved signering af bøger i 'Bog og Idé' på Fisketorvet.
- Jeg må godt nævne ham som min eksmand, men jeg må ikke nævne ham ved navn, og jeg må ikke fortælle om vores 11 år sammen. Det er jo lidt svært, uddybede hun til mediet.

Mundkurv på
Janni Ree er utilfreds med byrettens afgørelse og har derfor anket sagen til landsretten.
Hun føler, at hun har fået mundkurv på af sin eksmand og hans familie, og hun planlægger at udfordre den fortrolighedsaftale, hun har underskrevet, når sagen kommer for landsretten.