Højgravid 'Badehotellet'-stjerne venter en dreng
Rosalinde Mynster strutter af glæde
34 uger henne i graviditeten gik turen ned ad den røde løber helt forrygende for Rosalinde Mynster.
- Graviditeten har forløbet helt uproblematisk, så jeg er meget heldig, sagde den 35-årige 'Badehotellet'-stjerne til Kendte.dk ved premieren på ’Den Eneste Ene’ i Tivolis Koncertsal torsdag aften.
- Det går rigtigt godt, lød det.
Køn afsløret tidligt
Skuespilleren kunne heller ikke skjule sin nysgerrighed, da hun tidligt i forløbet fik mulighed for at få kønnet afsløret.
- Det bliver en dreng, afslørede den vordende førstegangsmor, der sammen med sin mand, musiker Jakob Emil Lamdahl Pedersen, allerede har fundet navnet.
Navn på plads
Dog holder parret navnet for sig selv lidt endnu.
- Og han har også allerede et navn, men det er en hemmelighed. Han skal selv have lov til at høre det først, sagde hun.