Se billederne: Blev banket gul og blå
Mascha Vang gjorde noget, hun aldrig har gjort før i nyt TV 2-program
Influencer og tv-personlighed Mascha Vang har debuteret i TV 2-programmet 'Boksen', og det har efterladt mærker.
- Da jeg vågnede flere nætter i træk uden at kunne ligge på ryggen eller sidde, og der begyndte at komme noget farve, der indikerede at pylleriet måske alligevel var berettiget, måtte jeg lige tage et billede for selv at kunne se, skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun deler billeder af sine blå mærker på ballerne.

Store blå mærker
Det skete efter et spring fra 12 meters højde.
Springet endte ikke helt som forventet, og hun landede med et kæmpe smæk på bagdelen.
- Jeg er ikke bange for højder, men at springe i vand? Nej tak! Jeg hopper ikke engang fra kanten, hvis jeg kan slippe, skriver hun videre.
Mascha Vang forklarer, at det kun lykkedes, fordi hun havde en frømand ved sin side.
En hård landing
Efterfølgende skammede hun sig over, at hun skreg i sin landing, men smerten var ikke til at tage fejl af.
Springet var så voldsomt, at Mascha Vang var nødt til at holde en lille ridepause, men hun understreger, at hun er glad for, at hun gjorde det.