Sanne Søndergaard har givet slip på vreden

Chikane og mobning fik komiker Sanne Søndergaard til at forlade standupbranchen. Nu er hun kommet videre.

Sanne Søndergaard har forladt standup-branchen. Men hun vil stadig optræde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

I februar 2005 mærkede komiker Sanne Søndergaard første gang suset.

Hun var 25 år og stod på scenen i standupklubben Comedy Zoo i det indre København.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Hun havde aldrig prøvet at stille sig op på en scene og fortælle jokes før, men nu havde hun fået ti minutter til at optræde med sit materiale.

Og det blev hurtigt til mere. Publikum skraldgrinede, og Sanne Søndergaard følte sig forbundet med dem. Hun følte, at der for første gang var nogen, der virkelig lyttede til, hvad hun sagde.

Det var sådan, det begyndte.

Derfor er det slut

Siden det første spæde show på Comedy Zoo har Sanne Søndergaard i knap 15 år været en etableret del af den danske standupbranche.

Hun har turneret landet tyndt med shows som “Mandehader?” fra 2013, “Kvinde?” fra 2015, “Sindssyg kælling” fra 2017 og senest “Kontroltaber” fra 2019, og hun er kendt for at tage livtag med emner som feminisme, mobning, sexisme og homofobi.

Men nu er det slut.

I februar 2019 annoncerede Sanne Søndergaard, at hun stoppede med at lave standup, fordi hun i årevis har følt sig mobbet og chikaneret i branchen.

– Jeg har været udsat for så ekstremt meget sexisme i standupbranchen, og efter 15 år var det ikke blevet bedre, fortæller hun.

– Da jeg startede, var det virkelig slemt. Der blev kvindelige komikere præsenteret med kommentarer som “den næste, vi skal have på scenen, er en kvinde, og kvinder kan ikke være sjove”. Jeg har også haft mandlige kolleger, der har talt om, at de har knaldet mig, lige inden de har sat mig på. Det er bare to eksempler ud af rigtig mange.

– Sådan noget er stoppet nu, og branchen er blevet mere venligsindet over for kvinder, men ikke over for mig. Jeg har sagt fra over for sexismen, men når man er den, der tager kampene, er man også den, der bliver gjort til heksen. Derfor besluttede jeg sidste år, at jeg simpelthen ikke gad mere. Jeg kunne ikke psykisk holde til det, siger hun.

Starter delvist forfra

Så nu står Sanne Søndergaard her.

Torsdag den 2. april fylder hun 40 år, og hun har besluttet at starte forfra. Delvist i hvert fald.

For selv om hun har sagt farvel til standuppen, er hun ikke færdig med at optræde. Hun skriver lige nu på et nyt show kaldet “Selvsær”, som får premiere i 2021.

– Jeg kalder det en flying comedy tour, for jeg er stoppet med at lave standup, men jeg elsker stadig at stå på scenen og lave sjov med samfundsstrukturer, så jeg har besluttet at opfinde min helt egen genre.

– Hvis man ikke kan være med i hulen uden at spise en skovsnegl, så må man lave sin egen hule, og det er det, jeg arbejder på nu. Det er lidt angstprovokerende at smide bagkataloget væk og starte forfra som 40-årig, men det er også en sjov udfordring, siger hun.

Journalist, komiker og forfatter

Sanne Søndergaard er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden studeret cand.public. på Syddansk Universitet og kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet.

Sideløbende med sin karriere som komiker har hun deltaget i den offentlige debat igennem kronikker og tv-debatter og været vært på Det Feministiske Talkshow på DRK. I 2013 modtog hun Suzanne Gieses Mindelegat for sit feministiske arbejde.

Derudover er hun forfatter til en række bøger.

I den selvbiografiske bog “Solo” fra 2015 beskriver Sanne Søndergaard den sexisme, hun har oplevet i standupbranchen, og hun har desuden udgivet ungdomsbøgerne “Kære Dødsbog”, “Proforma” og “Hell man”, som handler om blandt andet mobning, ensomhed, sexisme og racisme og bliver brugt som undervisningsmateriale i folkeskolen.

– For mig handler det om at bevidstgøre folk om de strukturer, der påvirker os. Vi har så travlt med, at alt er individets eget ansvar, men jeg vil gerne vise, hvordan vi konstant formes af de mennesker, vi omgås, siger hun.

Mange minder

Sanne Søndergaard har især forsøgt at sætte fokus på mobning, som hun selv har været udsat for igennem sin folkeskoletid på Østre Skole i Ikast. Både fra elever og lærere.

Hun husker især, da hendes årgang i sjette klasse skulle fremføre musicalen Oliver Twist.

Ingen af drengene var interesseret i at spille hovedrollen, men Sanne Søndergaard kunne godt lide at optræde, så hun spurgte sin musiklærer, om hun måtte.

– Min musiklærer reagerede ved at gå ind i min parallelklasse, som hun var klasselærer for, og sige, at nu skulle en af drengene altså melde sig, for jeg skulle i hvert fald ikke spille hovedrollen. I stedet for at sige til mig at hun ikke synes, jeg var dygtig nok, fortæller Sanne Søndergaard.

– Den slags oplevelser har ikke ligefrem gjort mig autoritetstro. Det har gjort, at jeg ikke anerkender nogens autoritet, hvis ikke de også opfører sig ordentligt, siger Sanne Søndergaard.

Vil være glad

I dag bærer hun ikke nag over for dem, der har mobbet hende – hverken i folkeskolen eller i standupmiljøet.

– Da jeg blev 30, besluttede jeg mig for, at min målsætning for resten af mit liv skulle være at være glad. Jeg gider ikke bruge al min energi på, hvordan andre er over for mig.

– Jeg vil gerne tale om det og være med til at bekæmpe mobning og sexisme, men jeg vil også gerne have et liv, hvor jeg er glad, siger hun.

Det føler Sanne Søndergaard, at hun har fået nu.

Hun bor i dag med sin kæreste, Jonas, og hans to børn i Egå nord for Aarhus, hvor hun kan gå ture ved vandet, passe sin have, skrive på sit show og være sammen med venner og familie.

– Jeg føler, at jeg har sluppet meget af min vrede. Jeg prøver at fokusere på lige nu og her i stedet for at fokusere på folk – både fra min folkeskole og fra standupbranchen – som en gang har været tåbelige og dumme.

– Jeg er meget inspireret af den australske hospicesygeplejerske Bronnie Ware, som har skrevet en bog om, hvad folk fortryder mest på deres dødsleje.

– Nummer et på listen er “jeg ville ønske, jeg havde haft mod til at leve det liv, jeg gerne ville have levet, og ikke det liv, jeg troede andre forventede af mig”. Det er ærgerligt først at opdage, når man ligger på sit dødsleje, så jeg vil gerne tage den erfaring nu og gøre de ting, JEG gerne vil. Så kommer jeg forhåbentlig ikke til at fortryde, siger hun.

Powered by Labrador CMS