Fedtet forsvandt uden Wegovy
Kiloene er raslet af Rasmus Bjerg uden medicinsk hjælp
Ved premieren torsdag foran 'Cirkus Summarum' i Ballerup stod Rasmus Bjerg 40 kilo lettere end sidste år ved samme tid, hvor han også var til stede.
Vægttabet kan med al ønskelig tydelighed ses af et billede her på siden.
Et lægetjek førte til en radikal livsstilsændring hos ham, da analyser af blodtryk og kolesteroltal viste alarmerende resultater.

- Jeg spiser meget mindre og går mange ture. Det har været et langt og sejt træk, men føles godt, jeg kan binde snørebåndene på mine sko, og mine blodprøver ser fine ud igen, fortalte den 48-årige skuespiller til Kendte.dk.
Verdensberømt slankemiddel
- Så nu gælder det bare om at holde det, og jeg har klaret det helt uden Wegovy, understregede han om det verdensberømte slankemiddel, som mange har haft held med at bruge.
Det kan tilbydes som injektion under huden én gang om ugen, og sprøjtes typisk ind i maveskindet, låret eller overarmen.
Rasmus Bjerg håber, at han fremover kun skal spille roller, hvor vægten ikke er en del af karakteren i modsætning til dengang han med vilje tog kraftigt på til rollen som John Mogensen i filmen fra 2018.
