Sangsild sætter vanvittig rekord

Maria Carey ørehængeren '“All I Want for Christmas Is You' holder stadigvæk.

Udgivet Opdateret

At Maria Carey’s julehit ‘All I Want for Christmas Is You’ fra 1994  stadig holder 100 procent, er uomtvisteligt. Nummeret strøg så sent som i sidste uge helt til tops på Billboard’s Hot 100 hitliste og har netop også sat en imponerende rekord. Det skriver New York Post.

Artiklen fortsætter under videoen

Juledag blev ørehængeren streamet ikke mindre en 17,2 millioner gange på Spotify og det er ny rekord for et og samme nummer på blot et enkelt døgn.

Kunstneren har da også selv, som en kommentar til et Tweet fra Chart Data, der holder øje med den slags, udtrykt sin ubetingede stolthed over rekorden.

“WOW. Jeg ved, folk tror, jeg scorer “mønt” (lille hemmelighed: kunstnere tjener meget lidt fra streamingtjenester), men den virkelige grund til, at jeg sidder her med forbløffelse og taknemmelighed, er glæden, som denne lille sang, jeg skrev, bringer til mennesker. Tak og god jul!!,” skriver hun.

Den med ikke at score ‘nogen videre mønt’ på streaming af sine numre, bliver dog taget med et gran salt af mange af de Maria Carey fans, der har kommenteret på opslaget.

Nogle mener endda at vide, at netop ‘All I Want for Christmas Is You’ har indbragt den amerikanske sangstjerne og skuespiller mere end to millioner dollar, det er sådan cirka godt 12,1 millioner danske kroner, alene i Spotify-royalties.

Selv for en verdensstjerne er det vel også en pæn slat.

Powered by Labrador CMS