Annonce
Sanger kører fodgænger ned
Kunne ikke håndtere sin kraftige Porsche
Annonce
Den tyske sanger Xavier Naidoo har sendt en 39-årig tjekkisk mand på hospitalet, skriver bild.de.
51-årige Naidoo kom lørdag kørende i sin kraftige Porsche 911 i Østrig, da han ramte manden med sin bil.
Manden skal være blevet kastet op på køleren af bilen og derefter ud på en mark.
Annonce
Forunderligt nok kunne han udskrives fra hospitalet samme dag.
Testet for sprut
Xavier Naidoo blev efter uheldet tjekket for spirituskørsel, men testen var negativ.
Ved uheldet mistede Naidoo kortvarigt kontrollen over den hurtige sportsvogn, som kom op på fortovet, hvor den intetanende tjekke gik.
Han endte med at forlade hospitalet med en mindre fodskade.
Porschen, Xavier Naidoo kørte i, var en specialmodel, der selv på tyske plader løber op i 3,7 millioner kroner.