Sådan fejrer Margrethe sin fødselsdag

Tirsdag den 16. april fejrer dronning Margrethe sin 79. fødselsdag.

Sidst dronningen fejrede sin fødselsdag i Aarhus var i 2017. Den sidste med prins Henrik ved sin side. KLIK OG SE FLERE BILLEDER DERFRA. (Foto: Scanpix)
Sidst dronningen fejrede sin fødselsdag i Aarhus var i 2017. Den sidste med prins Henrik ved sin side. KLIK OG SE FLERE BILLEDER DERFRA. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Støder du på en bus i morgen tirsdag, vil du nok lægge mærke til, at der er flag på den – for tirsdag fejrer dronning Margrethe sin 79 års fødselsdag.

Det gør hun i Aarhus, hvor der afholdes fødselsdagsparade på Marselisborg Slot i den sydlige del af byen.

På slaget 12 vil dronningen og den tilstedeværende kongelige familie træde ud på slottets veranda og hilse på de fremmødte.

Hele programmet for fødselsdagen kan du se her:

Programmet for dronningens 79. fødselsdag

Kl. 11.20
Publikum får adgang til Slotshaven foran og øst for Marselisborg Slot.

Kl. 11.45
Den Kongelige Livgardes Musikkorps og den tiltrædende vagt marcherer fra Gardergården til slottet.

Kl. 12.00
Dronningen og den kongelige familie træder frem på verandaen og fødselsdagsparaden finder sted. Det sker ved at Musikkorpset marcherer op ved siden af slottet.

Kilde: Kongehuset

null

Dronning Margrethe holder som regel sin fødselsdag på Amalienborg i København, men det er ikke en selvfølge.

Sidst hun holdt fødselsdag i Aarhus var således i 2017.

Dronningen fejrer som regel højtider som påske og jul på det aarhusianske slot. Da påsken i år falder tæt på 16. april har hun derfor valgt at holde fødselsdag i Aarhus.

Kan man ikke være i Aarhus, vil der fra 10.00-14.00 i forbindelse med Dronningens fødselsdag være fremlagt gratulationslister i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, København.

Powered by Labrador CMS