Så tæt var han på døden

Kurt Ravn glemmer det aldrig

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Kurt Ravn delte i et interview med Hjemmet sine oplevelser fra tsunamien i Thailand i 2004, hvor han og hans kone blev adskilt under katastrofen.

Det skriver alt.dk.

'Matador'-stjernen blev fanget i en garage fyldt med vand og troede ikke, han ville overleve, men slap mirakuløst med brækkede ribben.

Brokker sig

- Efter sådan en oplevelse forstår man, at der er mange ting i verden, der er så uendeligt ligegyldige. Bagateller, som man ikke skal bruge en masse energi på, og ting, som ikke er værd at brokke sig over, forklarede han, og fortsatte:

Alt muligt ligegyldigt

- Livet kan ende på et splitsekund, så jeg vil hellere prøve at se på det positive og koncentrere mig om de gode ting. Jeg synes, at nogle folk brokker sig for meget over alt muligt ligegyldigt, siger den 77-årige Tivolirevyen-skuespiller.

Kurt Ravn og hustruen vendte tilbage til Thailand året efter for at bearbejde oplevelsen. 

Han føler stadig en taknemmelighed over at være i live og overvejer, om der var en højere magt, der beskyttede parret under naturkatastrofen, der kostede 227.000 mennesker livet.

Kurt ravn
Powered by Labrador CMS