Så hårdt var det
Håndboldstjerne Rasmus Lauge har været ude i sin hårdeste kamp i forhold til overlevelse af sin nyfødte datter
Håndboldstjernen Rasmus Lauge har oplevet mange triumfer på banen, men intet har været så krævende som kampen for sin nyfødte datters liv.
Anna kom til verden fire måneder for tidligt - blot 700 gram tung - og tilbragte 13 uger i respirator og fik ni blodtransfusioner.
Familien levede i fem måneder på hospitalet i Skejby, hvor hver dag bød på uvished.

Hoppede på et tog
- Det var en ud af kroppen-oplevelse. Det var, som om vi pludselig hoppede på et tog, der kørte 300 km/t., og ingen kunne sige, hvornår det standsede igen, fortæller den 34-årige landsholdsspiller.
I dag er Anna et halvt år gammel og i bedring, selvom hun stadig får hjælp til vejrtrækningen.
Den 34-årige landsholdspiller og hustruen, jordemoder Sabrina Jepsen, ser tilbage på forløbet med både stolthed og lettelse.