Rystende resultat for Wilbeks Venstre i Viborg

Tilbagegang - og fremgang hos konkurrenten.

Borgmesterkandidat for Venstre i Viborg Ulrik Wilbek efter afstemningens afslutning i Danmarks største afstemningssted Viborg Stadionhal på valgdagen under Regions- og Kommunalvalget 2017, tirsdag d. 21. november 2017.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Udgivet Opdateret

Valgresultatet i Viborg viser tilbagegang til Venstre, som den tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek er spidskandidat for.

Partiet går tilbage med to mandater til 10 mandater og får 32,3 procent af stemmerne.

Samtidig går De Konservative, som Wilbek skal kæmpe med om borgmesterposten, frem.

Konservative får 18,6 procent af stemmerne og går et mandat frem til syv mandater i alt.

Ulrik Wilbek fortalte tidligere tirsdag Newsbreak.dk og Kendte.dk, at han går benhårdt efter fuld plade.

– Jeg går efter borgmesterposten – intet mindre, sagde Ulrik Wilbek (V) til Kendte.dk.

Powered by Labrador CMS