Royale rækker ved Wimbledon

Allerede ved Wimbledon start har flere royale vist sig på tilskuerrækkerne. Heriblandt hertuginde Kate og kronprins Frederik.

Udgivet Opdateret

Den enorme tennisturnering Wimbledon er kun lige begyndt, men der har allerede været mange celebre tilskuere. Blandt de fineste må siges at være de kongelige, der allerede har nydt meget tennis på banerne ved dette års Wimbledon.

Hertuginde Kate har siddet på lægterne ved op til flere kampe, mens vores egen kronprins Frederik også har siddet der.

Protektor

Det burde ikke være nogen stor overraskelse, at Wimbledon er velbesøgt. Heller ingen overraskelse burde det være, at den britiske hertuginde Kate selvfølgelig var at finde på lægterne ved den store tennisturnering.

Hertuginde Kate er nemlig protektor for Wimbledon. Et protektorat hun har overtaget fra dronning Elizabeth i 2016, fremgår det af BILLED-BLADET.

Så flere kampe

Hertuginde Kate elsker tennis. Og hun slubrede da også flere kampe i sig, da hun besøgte turneringen den 2. juli.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun så hele tre kampe blandt andet med den britiske tennisspiller Harriet Dart. Men hertuginden var også forbi verdensstjernen Serena Williams’ kamp.

Besøgte førstedagen

Kronprins Frederik har også allerede jublet på tilskuerrækkerne ved Wimbledon.

Han gæstede allerede turneringen på førstedagen. Her oplevede han blandt andet, at den danske tennisstjerne Caroline Woznicki spillede sig videre til damernes anden runde.

Kronprinsen skulle ifølge BILLED-BLADET have overværet tenniskampene med vennen Christian von Buchwald.

Powered by Labrador CMS