Royal fond udnævner stjerneambassadør

Storbritanniens kommende konge inddrager verdensnavnet Katy Perry i arbejdet med British Asian Trust.

Udgivet Opdateret

Prins Charles har udnævnt den amerikanske sangerinde Katy Perry til ambassadør for sin egen velgørenhedsfond, British Asian Trust. Det skete i forbindelse med fondens årlige middag Royal Dinner i London tirsdag den 4. februar.

Det skriver blandt andet NBC News.

Artiklen fortsætter under videoen

Sangerinden bekræftede selv hændelsen i et Tweet dagen efter. Hun vil komme til at fungere i organisationens ‘Children’s Protection Fund’, der arbejder med at bekæmpe handel med børn i Sydasien.

“Jeg er stolt af at være blevet udnævnt til ambassadør for British Asian Trust af hans kongelige højhed Prins Charles”, skrev hun.

Prins Charles grundlagde British Asian Trust i 2007. Formålet er at sætte ind mod fattigdom i Sydasien.

Katy Perry, der i forvejen har fungeret som UNICEF goodwill-ambassadør siden 2013, sagde onsdag, at hun er begejstret for at skulle arbejde for prinsens fond, og at hun har en ‘magnetisk forbindelse’ til Indien.

Nogle fans lykønskede hende hurtigt med udnævnelsen, mens andre Twitter-brugere udtrykte forvirring over valget af en ikke-asiat fra USA til rollen.

“Jeg kan ikke tro det faktum, at Katy Perry, en hvid amerikaner, er blevet valgt til at være den asiatisk tillidsambassadør ????, skrev en bruger.

Powered by Labrador CMS