Rørende voice-mail fra Meghan til ung penneven

Hertuginden og den 14-årige skoleelev Aleyna Genc har skrevet sammen i efterhånden to år.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med World Mental Health Day den 10. oktober, havde britiske prins Harry kalenderen godt fyldt op. Et af punkterne var et besøg på Nottingham Academy, hvor han skulle møde en række unge studerende, der har problemer med metal sundhed inde på livet.

Men prinsen havde samtidig en helt særlig mission under besøget. Han medbragte nemlig noget helt specielt fra hertuginde Meghan til en helt særlig person. Denne er 14-årige Aleyna Genc, der studere på skolen, og som har skrevet med og modtaget breve fra hertuginden i to år.

Artiklen fortsætter under videoen

Aleyna Genc har været igennem strålebehandling efter at have kæmpet for en tumor i hjernen gennem sin barndom. Hun skrev første gang til Meghan, efter hertuginden havde holdt en tale ved FN i september 2017.

“Jeg ville fortælle hende, at hun havde inspireret mig, og derfor sendte jeg et brev til hende. Vi har sendt breve frem og tilbage lige siden da”, siger Alena til Nottingham Post.

En gave til Archie

Da hun denne torsdag mødte Harry, havde Aleyna Genc en tøjhund med, som han skulle tage med hjem til Archie.

Efterfølgende førte prinsen hende væk fra mængden for at viderebringe en voice-mail hilsen fra sin hustru.

“Jeg har sendt Meghan breve i omkring to år nu, og hun sendte mig en hilsen, som jeg fik at lytte til på Harrys telefon. Hun ønskede mig alt godt, fortæller Aleyna Genc, der blev noget benovet over situationen.

“Det var fantastisk. En mulighed man kun får en gang i livet. Han omfavnede mig til slut. Han er så meget anderledes, end hvad jeg forventede”, forklarede hun

Tidligere på dagen havde prins Harry i et videoopslag på Instagram samarbejdet med pop-stjernen Ed Sheeran for at skabe opmærksomhed omkring World Mental Health Day. Hertugen af Sussex har i flere år arbejdet mod psykiske problemer og for mental velvære.

Powered by Labrador CMS