Rørende ord: Fortæller om farmor på tv

Før familiekrisen brød ud i lys lue, fortalte prinsen om sit nære forhold til dronningen

Udgivet Opdateret

Prins Nikolai sætter rørende ord på forholdet til sin farmor i TV 2-programmet 'Min egen kurs'

Under tv-optagelserne havde prinsen ingen anelse om, at han senere på året ville få frataget sin titel. 

Prins Nikolai sejlede rundt med Emil Midé Erichsen i halvandet døgn tilbage i maj - lang tid før han modtog den chokerende besked.

Dronningen er "først og fremmest farmor for mig," fortæller han i programmet. 

Frokosthygge på slottet

Dengang alt stadig var godt, var dronning Margrethes ældste barnebarn ofte på besøg. 

– Min farmor og min farfar, dengang han levede, inviterede et par gange om måneden, gerne om søndagen, op til hygge, frokost og samvær, lyder det fra prins Nikolai. 

På et tidspunkt boede prinsen lige bag ved Amalienborg. 

– Så jeg stødte ind i min farmor fra tid til anden, det var super hyggeligt, fortæller han. 

Før familiekrisen besøgte prins Nikolai ofte sin farmor.
Før familiekrisen besøgte prins Nikolai ofte sin farmor.
Powered by Labrador CMS