Robinson-deltager udgiver bog

Robinson-deltageren er snart klar med en biografi i en ny bog.

Udgivet Opdateret

Bettina Tammaro, der mandag blev stemt ud af Robinson Ekspeditionen, udgiver snart en bog.

Det fortæller hun til Kendte.dk:

– Jeg startede med at skrive på bogen i 2009. Fra starten var ikke meningen, at jeg skulle skrive en bog. Jeg var ude på en rejse med mine børn. Så syntes jeg det skulle dokumenteres, fordi det var en fantastisk tur, fortæller Bettina Tammaro til Kendte.dk.

Skrev om andre rejser

De næste otte år skrev hun om andre rejser, som hun har været på sammen med sine børn:

– Jeg har været i Thailand, hvor jeg har været frivillig med elefanter, været på børnehjem. Jeg har været frivillig i Afrika, siger Tammaro.

Levede småt efter skilsmisse

Hun har desuden boet i husvild i 14 måneder sammen med børnene:

– Det skete efter jeg blev skilt. Jeg ville gerne blive i kommunen. Men der var ikke nogle lejeboliger ledige. Derfor skulle Solrød finde tag over hovedet til os. Vi kunne sikkert have fået en lejlighed i Greve, men jeg syntes ikke børnene skulle hives ud af deres skole. Derfor valgte jeg, at blive i kommunen, selv om vi skulle bo meget småt, forklarer Bettina Tammaro.

– I fem uger boede vi på 10 kvadratmeter, hvor der var hængelåse på køleskabene. Efter fem uger fik vi et lidt større sted, hvor vi kunne bo, men stadig i kommunens husvild-regi. Der boede vi i 14 måneder, inden jeg fik den lejlighed, som vi har nu, siger Tammaro.

Håber på en god modtagelse

Når bogen udkommer, håber Tammaro, at den bliver godt modtaget:

– Jeg håber den bliver vel modtaget. Jeg håber nogen kan få noget ud af at læse bogen. Nogen vil måske kun kigge i medie-afdelingen. Andre vil måske bruge den for “alene mor”-delen, hvor man kigger på forældrerollen, hvordan klarede hun det og hvordan læste hun til lærer i seks år på S.U. – alene med tre børn, siger Bettina Tammaro.

Ramt af kræft

Hun har også været ramt af kræft to gange. Det kommer hun også ind på:

– Nogen vil måske gerne læse om, hvordan det var for mig. Havde hun kræft, da hun var med i Robinson? Nå, hvordan og hvorfor. Hun er raskmeldt nu uden at have fået medicin. Gud, hvordan det. Så bogen henvender sig til mange forskellige målgrupper, fortæller Bettina Tammaro.

Hun var med i årets Robinson Ekspeditionen som en af veteranerne. Men mandag blev hun stemt ud:

– Det kan godt være jeg ikke vandt Robinson Ekspeditionen, men jeg har vundet min egen livsekspedition, slutter Bettina Tammaro.

Udgivelsesdato uklar

Det er ikke fastlagt, hvornår bogen bliver sendt på gaden:

– Det er en bog der har ændret titel rigtig mange gange og på nuværende tidspunkt er titlen “Lev, for helvede!”. Der har været rigtig mange ændringer med bogen og derfor er vi lidt usikre på om bogen når at blive færdig til den 11. december som planlagt. Ellers udkommer den desværre først til januar, fortæller salgs- og marketingkoordinator hos Forlaget Mellemgaard, Mette Wind Laursen til Kendte.dk.

Powered by Labrador CMS