Rachel Ellebye dansede tango i Argentina

’Årgang 0’-stjernen fik brug for 'Vild med Dans'-færdighederne

Offentliggjort

Sidste år havde Rachel Ellebye en stor oplevelse, da hun dannede par med Thomas Evers Poulsen i ’Vild med Dans’.

Og fredag dukkede 'Årgang 0'-stjernen op som gæst i dansestudiet på Østerbro i København.

- Det er dejligt at være tilbage igen, sagde hun til Kendte.dk.

I sommerens løb har Rachel været på besøg hos sin argentinske værtsfamilie.

Rachel Ellebye

Færdiggjorde uddannelse

- Her fik jeg blandt andet danset tango, så jeg fik brug for mine ’Vild med Dans’-færdigheder, lød det fra hende, der i foråret færdiggjorde en uddannelse inden for kommunikation, salg og marketing, så nu håber hun på at lande sit første faste job.

- Jeg har været til jobsamtale idag og skal igen på mandag - håber snart der kommer noget, fortsatte hun, der ved siden af en lønnet tjans i lufthavnen også modtager dagpenge, mens hun går ledig.

Aktuel igen

Rachel Ellebye bliver i øvrigt snart tv-aktuel igen. Det er nemlig fem år siden, seerne sidst kunne følge de kendte ansigter fra ’Årgang 0’, og i december sender kanalen to nye afsnit under titlen ’Årgang 0 forever’.

De 25-årige deltagere Stephanie Siguenza, Christian Elhauge, Rachel Ellebye og Mathilde Beuschau toner vil her tone frem på skærmen.

Rachel, Mathilde, Stephanie og Christian vender tilbage i "Årgang 0 Forever"
Powered by Labrador CMS