’Badehotellet’-stjerne har ikke noget at rive i
Peter Hesse Overgaard har en tom kalender
Siden seerhittet 'Badehotellet' blev lagt i graven efter ti sæsoner i 2024, har det skortet på beskæftigelse for en af de markante medvirkende.
Peter Hesse Overgaard alias ’Hr. Aurland’ har nemlig ikke haft noget at rive i jobmæssigt.
Savner tiden
- Det går fint, tak - jeg slapper af, og der er ingen spændende projekter på vej, fastslog den 71-årige skuespiller til Kendte.dk ved premieren på 'Toner fra Badehotellet' i Glassalen i Tivoli i sidste uge.
Peter Hesse Overgaard lægger ikke skjul på, at han savner tiden i 'Badehotellet', og efter ti år i rollen kan det mærkes hos skuespilleren.
Det fortalte han til BILLED-BLADET for to år siden.
- Jeg tænker, at det kunne være dejligt at lave noget mere af det og komme ud og være sammen med holdet igen, lød det dengang.