Purung prinsesse skaber modetrend

Prinsesse Charlottes blomstrede fødselsdagskjole bliver flået ned af hylderne

Udgivet Opdateret

Prinsesse Charlotte, den mellemste af prins William og hertuginde Kates tre børn, er åbenlyst en lille mode-trendsætter.

Den 2. maj kunne prinsessen fejre seks års fødselsdag og i den anledning valgte hendes mor at frigive det herligste, nye foto af sin datter.

Et foto, som også er blevet delt flittigt via de sociale medier.

På billedet ser man den storsmilende fødselar i en småblomstret kjole designet af Rachel Riley.

Flået af bøjler og hylder

Kjolen er efterfølgende blevet flået af bøjler og hylder og er på rekordtid blevet det hurtigst sælgende produkt i Rachel Riley brandets 25-årige historie.

Ifølge designere selv havde hun ingen anelse om, at prinsessen skulle bære kjolen på sit fødselsdagsfoto.

“Det var så lækkert at se. En herlig overraskelse. Jeg blev først opmærksom på billedet, da mine venner og familie begyndte at sende mig beskeder og spørge om ikke kjolen var en af vores,” fortæller hun ifølge Mirror.

Gik amok fra første sekund

Designere siger også, at det var fra selvsamme øjeblik, hertuginde Kate frigav billedet, at efterspørgslen på kjolen eksploderede.

Så voldsom, at Rachel Riley måtte melde udsolgt i løbet af blot 12 timer.

“Vi fik så mange forespørgsler, at vi var nødsaget til at oprette et forudbestillingssystem. Det er vores hurtigst solgte produkt til dato,” forklarer designeren.

Hun fortæller også, at der vil gå et par uger, inden hendes virksomhed igen er leveringsdygtig af kjolen.

Powered by Labrador CMS