Annonce
Prisbelønnet krimidronning: Det skal jeg læse
Gretelise Holm, der står bag krimierne om Karin Sommer, er selv glad for kvindelige danske forfatterpionerer.
Annonce
Gretelise Holm er kendt som samfundsdebattør, journalist og ikke mindst for sit forfatterskab.
Hun slog for alvor igennem med krimiserien om journalisten Karin Sommer, men hun har også skrevet selvstændige krimier, hvoraf den seneste, “Dødfunden”, er med i opløbet om at blive kåret som Skandinaviens bedste krimi.
Hun fik også Det Danske Kriminalakademis Harald Mogensen-pris for spændingsromanen.
Annonce
Her fortæller den 74-årige forfatter, hvad hun selv skal læse denne sommer, og hvad hun vil anbefale andre af litterære værker.
– Jeg skal researche til min næste roman denne sommer, så jeg kommer vidt omkring i faglitteraturen og på google, haha.
Stor ros til konkurrent
Hvad vil du anbefale til sommerhuset, på stranden og på en regnvejrsdag?
– Jeg mener sådan set, at man kan læse alt overalt og i al slags vejr. Jeg tager i hvert fald ikke selv bestik af vejret, før jeg finder en bog frem!
– Men hvis man ofte bliver afbrudt og gerne vil holde interessen fanget, er spændingsromaner måske meget gode at have med på stranden.
Hvilken bog skal man høre som lydbog?
– I maj cyklede jeg Danmark rundt og hørte undervejs lydbøger i sommerferiegenren. Det betyder for mig handling og spænding med mening i.
– Særlig betaget var jeg af den yngre svenske forfatter Camilla Grebes forfatterskab, som jeg varmt kan anbefale som lyd- eller læsebøger til stranden, haveliggestolen eller sommerhuset.
– Titlerne i serien er “Når isen brister”, “Dvale”, “Husdyret” og “Skyggejægeren”. Det er spændingsromaner med dybde i personbeskrivelser og miljøbeskrivelser samtidig med uforudsigelige og overraskende slutninger.
– Det er lidt ærgerligt for mig, at hun er så fremragende en spændingsforfatter, for hun er min modkandidat til Glasnøglen 2020 – en pris, som gives til Skandinaviens bedste krimi.
Store klassikere
Hvad kan du anbefale andre som et must til sommerferielæsningen?
– Hvis man er til mere seriøs og klassisk fordybelse i sommerferien, kan jeg foreslå, at man læser bøger af og om to kvindelige danske forfatterpionerer Mathilde Fibiger og Amalie Skram, som jeg selv for nylig har genlæst.
– Mathilde Fibiger udgav i 1851 romanen “Clara Raphael, tolv breve”, der handler om kvinders begrænsede muligheder og ønsket om frigørelse. Det var et tidspunkt, hvor kvinder hverken havde personlig myndighed eller ret til at eje og råde. De havde heller ingen ret til uddannelse eller del i forældremyndigheden over deres egne børn, når de var gift.
– Efter romanen, der luftede muligheden for, at tingene kunne være anderledes, løb Mathilde Fibiger ind i, hvad man må kalde datidens shitstorm og offentlige udskamning. Hun kom kun svagt igen med yderligere to bøger, før hun døde allerede som 42-årig.
– Amalie Skram, som levede fra 1846 til 1905, tog tråden op efter Mathilde Fibiger i sit forfatterskab, der blandt andet handlede om kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral i de selvbiografiske romaner “Constance Ring”, “Professor Hieronimus” og “På Sct. Jørgen”.
– Andre danske forfattere, som jeg selv genlæser med års mellemrum er også Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig, der alle skriver med social og politisk indignation og solidaritet med de dårligst stillede.
– Jeg har selv rod i landproletariatet, så Martin Andersens-Nexøs “Pelle Erobreren” var en øjenåbner for mig, allerede da jeg var barn. Hans Kirks “Fiskerne” kan jeg med udgangspunkt i et religiøst miljø også helt leve mig ind i, og jeg elsker Hans Scherfigs politisk-satiriske romaner som “Frydenholm” og “Idealister”.
