Prinsesse på helt særligt besøg

Der er gratis adgang til udstillingen, men man kommer ikke til at besøge den sammen med prinsessen.

Udgivet Opdateret

Prinsesse Benedikte besøger lørdag udstillingen “Vigdís Finnbogadóttir – verdens første kvindelige præsident” på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, København. Det oplyser Kongehuset.

Det er klokken 11.00, at prinsessen kigger forbi, og Kongehuset skriver, at udstillingen sætter fokus på Vigdís Finnbogadóttirs alsidige arbejde som præsident og hendes fortsatte indsats for øget dialog og samarbejde på tværs af grænser og folkeslag.

Præsident i 16 år

Vigdís Finnbogadóttir er født den 15. april 1930. Hun var præsident for Island i 16 år, fra 1980 til 1996.

Før det læste hun fransk, engelsk og dramaturgi, og hun har undervist på gymnasiet i Reykjavík fra 1962 til 1972.

Hun blev valgt til Islands fjerde præsident i 1980, og hun blev genvalgt uden modkanditater i 1984 og 1992, mens hun ved valget i 1988 fra 90% af de afgivne stemmer.

Det er på ingen måde uhørt, at Islands præsident bliver genvalgt uden modkandidat, da præsidenten har en meget lille politisk rolle i landet.

Præsidenten vælges hvert fjerde år ved flere valg, men der er tradition for, at landets præsident holder sig fra partipolitik.

Vigdís Finnbogadóttir trak sig fra præsidentembedet i 1996, og fra 1996 til 200 var hun formand for The Council of Women Leaders, mens hun siden 1998 har været UNESCO Goodwill Ambassadør.

Gratis adgang

Udstillingen blev åbnet den 13. juni, og man kan besøge den frem til den 18. oktober.

Der er gratis adgang, men ønsker man at se udstillingen i selskab med prinsessen, kommer man til at gå forgæves.

Nordatlantens oplyser, at udstillingen først åbner klokken 13.00. Prinsessens besøg er derfor at regne af privat karakter.

Kilder: Lex; Vigdís FinnbogadóttirLex; Islands forfatning.

Powered by Labrador CMS