Prinsesse får nyt job

Prinsesse Sofia er kommet med i jury, der skal udpege svenske hverdags-helte.

Prinsesse Sofia er blevet peget på og har takket ja til at sidde med i en ni personer stor jury, der skal pege på årets vindere i Svenska Hjältar – på dansk: Svenske Helte. Der skal findes vindere i seks forskellige kategorier. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: REUTERS/Maja Suslin/Scanpix
Prinsesse Sofia er blevet peget på og har takket ja til at sidde med i en ni personer stor jury, der skal pege på årets vindere i Svenska Hjältar – på dansk: Svenske Helte. Der skal findes vindere i seks forskellige kategorier. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: REUTERS/Maja Suslin/Scanpix
Udgivet Opdateret

Prinsesse Sofia af Sverige har fået nyt job. Hun er blevet tilbudt og har takket ja til at sidde med som én af ialt ni dommere i en jury, der skal udpege vindere i seks kategorier i initiativet ‘Svenska Hjältar’ – på dansk Svenske Helte. Det skriver Aftonbladet.

Artiklen fortsætter under videoen

Juryen mødtes ifølge mediet første gang mandag den 8. september og her pegede prinsessen på specielt personalet i sundhedsvæsenet som en gruppe, der i år har stået for en enestående indsats.

– Medarbejderne i sundhedsvæsenet står med enorme udfordringer under corona-pandemien. Arbejdet strækker sig ofte langt ud over et ni til fem job. Mange har arbejdet både hårdt og meget, hvilket også har påvirket deres familier. Det er værd at anerkende,” siger prinsesse Sofia ifølge Aftonbladet.

Omkring sundhedsvæsenet og corona-krisen ved prinsessen i høj grad, hvad hun taler om. Tilbage i april måned meldte hun sig, som Kendte.dk tidligere har skrevet, som frivillig hjælper på hospitalet Sophiahemmet i Stockholm, hvor hun selv er æres-formand.

Her har hun hen over sommeren fungeret som støttemedarbejder for det faste personale.

Sofia anerkender, hun og de øvrige jury-medlemmer står overfor nogle ganske svære valg. For der er mange helte med stærke indsatser, initiativer og historier.

Hun er dog glad for at være med og begrunder det også gerne.

– Først og fremmest har vi brug for et samfund, hvor vi ikke ikke bare gør ting for vores egen skyld men også for andres. Det er vigtigt at finde modet frem, for vi har behov for mere medmenneskelighed,” siger hun.

Svenska Hjältar blev grundlagt af Aftonbladet i 2007 og uddeles i den svenske avis’ navn.

Dette års prisvindere vil blive hyldet ved en gallafest i Vasateatret i Stockholm i december måned.

Powered by Labrador CMS