Prinsesse er knust efter dødsfald
En mærkværdig hændelse har fået det britiske kongehus på den anden ende.
Tragedien har lammet prinsesse Beatrices liv. Hun har i årevis haft flere Norfolk Terriers, men nu er prinsessens ene hund død. Og det har efterladt prinsessen knust og helt ude i torvene, skriver The Sun.
Men at en hund bliver aflivet er trods alt forholdsvist normalt, selvom det aldrig er sjovt at sige farvel til menneskets bedste ven. Men i prinsesse Beatrices tilfælde, der har episoden trods alt fået et par øjenbryn til at hæve sig til hidtil ukendte højder.
Det viser sig nemlig, at den fem år gamle hund er død af en forgiftning, men for dyrlæger har det ikke været muligt at identificere giften. En ven af familien har angiveligt kommenteret døden af hunden Orange overfor The Sun.
– Ingen lader til at vide om giften var et naturligt stof fra en svamp eller om der er en manisk hundehader på fri fod, siger vennen.
Hændelsen har fået konsekvenser
En forgiftet hund er selvfølgelig ikke hverdagskost, men derfor har prinsesse Beatrice også ændret adfærd markant. Prinsessen er væsentlig mere på vagt overfor, hvad hendes andre hunde indtager af mad.
Tidligere har prinsesse Beatrices hunde også spillet en hovedrolle i en pikant skandale, da hendes hundelufter Amanda Severn blev afsløret i at have en affære med prins Andrews butler Terry Holdforth. Og senere i 2017 forsvandt Orange også, hvor politi, ansatte og venner måtte lede i flere dage i den store park ved hjemmet, før hunden var fundet.