Prinsesse er død af kræft

Den hollandske kongefamilie har meddelt, at prinsesse Christina er gået bort. Hun døde af kræft.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kong Willem-Alexander og dronning Máxima af Holland har meddelt, at prinsesse Christina er død efter at have lidt af knoglecancer i flere år. Hun blev 72 år.

“Hans majestæt kong Willem-Alexander, hendes majestæt dronning Máxima og hendes kongelige højhed prinsesse Beatrix af Nederlandene er dybt triste over at meddele, at hendes kongelige højhed, prinsesse Christina af Holland, fredag morgen den 16. august 2019 er afgået ved døden på Noordeinde Palace-komplekset i Haag. Prinsessen, der havde haft knoglecancer i flere år, blev  72 år”, fremgår det af en officiel erklæring fra kongehuset.

Det skriver Hello Magazine.

Også Hollands statsminister, Mark Rutte, har med stor respekt kommenteret den triste nyhed.

“Jeg har med sorg modtaget beskeden om, at prinsesse Christina er død i en alder af 72 år. Hendes varme personlighed vil blive savnet af mange både hjemme og i udlandet”, har han udtalt.

Privat begravelse

Prinsesse Christina var den yngste af fire døtre til dronning Juliana af Holland og hendes mand prins Bernhard fra Lippe-Biesterfeld. Hun er søster til den tidligere dronning Beatrix, der abdicerede i 1980 og overgav tronen til sin søn kong Willem-Alexander.

Hun blev gift med sin mand Jorge Guillermo i 1975 og valgte samtidig at træde ud af tronarve-rækkefølgen. Parret, der blev skilt i 1996, fik tre børn – Bernardo, Nicolas og Juliana.

Den afdøde prinsesse har boet flere steder rundt om i verden og opholdt sig angiveligt i London i tiden op til sin død.

Hendes kiste er blevet placeret i en pavillon på Noordeinde-paladset, hvor nære venner og familie kan vise deres sidste respekt. Begravelsen foregår i privat regi.

 

Powered by Labrador CMS