Lise Baastrup melder ud om svigermor

Skuespilleren stiller spørgsmål ved, hvor længe Lisbet Dahl mon agter at holde fast i fritidstilværelsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Lise Baastrup ankom til premieren på Cirkusrevyen i en opsigtsvækkende dragt med sort/hvide aftryk, og som vakte datterens opmærksomhed.

- Hvad synes du, Elin? spurgte hun sin toårige datter, inden afgangen fra hjemmefronten.

- Muhhhh…, lød det prompte, hvilket fik den 41-årige skuespiller til at bryde ud i grin overfor Kendte.dk.

Lise Baastrup

Glimrede ved sit fravær

Skuespilleren var ledsaget af sin mand, Jacob Dahl, men hans mor – den legendariske Cirkusrevyen-stjerne Lisbet Dahl glimrede ved sit fravær. 

Lise Baastrup åbnede op om sin 79-årige svigermors trivsel, efter at hun sidste år blev ramt af en utæt hjerteklap, og derfor måtte trække stikket under forberedelserne til Tivolirevyen.

- Det går rigtig godt. Hun er glad og hygger sig i haven. Hun er farmor/mormor, fortalte svigerdatteren.

Kom med et bud

Men hvor længe hun vil nyde sit otium på den måde, turde Lise Baastrup komme med et kvalificeret bud på.

- Nu må vi se, om hun kommer til at kede sig på et tidspunkt. Hvis jeg kender hende ret, så kan det da godt være, det vender, lød vurderingen.

Lise Baastrup er lige nu aktuel i Operaen med forestillingen 'Den glade Enke', og så er hun gået i gang med optagelserne til nye afsnit af krimiserien 'Sommerdahl'.

Lisbet Dahl har det godt, lyder det fra svigerdatteren.
Powered by Labrador CMS