Prinsesse Dianas børnebørn sender rørende hilsen

Prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis tegner og skriver til farmor Diana

Udgivet Opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Prins William og hertuginde Kates tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis nåede aldrig at møde deres farmor, prinsesse Diana. Det afholder dem dog ikke fra at holde hendes minde i hævd.

Det viser Kate med alt tydelighed på Instagram.

I forbindelse med mors dag, der i Storbritannien er den 14. marts, har hun nemlig nogle aldeles søde tegninger og hilsener, børnene har lavet til deres farmor.

Se det skønne opslag lidt længere ned i artiklen.

“Kære farmor Diana. Glædelig, glædelig mors dag. Jeg elsker dig meget og tænker alt. Sender masser af kærlighed fra George xxx,” skriver prins George, der er nummer tre i den britiske tronarvefølge i sin hilsen til farmor. Han har også lavet en tegning, der viser en solnedgang samt træer og fugle, der flyver rundt.

Prinsesse Charlotte har tegnet et stort hjerte, der er ledsaget af ordene: “Kære farmor Diana. Jeg tænker på dig på mors dag, jeg elsker dig meget. Papa savner dig. Masser af kærlighed Charlotte xxx.”

Mindstemand, prins Louis, sender ligeledes sin farmor et hjerte på sin tegning, der desuden er forsynet med hans navn.

”I år vil mors dag igen være anderledes. Mange af os vil være adskilt fra vores kære, men vi ser frem til en tid i en ikke alt for fjern fremtid, hvor vi igen kan give vores mor et kram.

Men for dem, der oplever sorg, kan i dag være særligt udfordrende.

Hvert år på mors dag laver George, Charlotte og Louis et kort til William som et minde om deres farmor. 

“Uanset dine omstændighederne tænker vi på dig denne mors dag,” skriver hertuginde Kate i sit opslag, der meget hurtigt har fået masser af kommentarer med på vejen.

“Hvilke smukke kunstværker! Kreative og fulde af kærlighed. Hvad enhver bedsteforælder elsker. Hvilken særlig måde at gøre bedsteforældre til en del af vores liv, selvom de ikke længere er hos os. Smuk,” er der for eksempel en, der skriver.

Powered by Labrador CMS