Prinsen gav stafetten videre til sin svigerdatter

Prins Philip har nu overdraget en af sine ceremonielle titler til grevinde Camilla af Cornwall.

Udgivet Opdateret

Til trods for, at nu 99-årige prins Philip trak sig fra alle royale pligter tilbage i 2017, optrådte han alligevel i sin egenskab af kongelig ved en lille højtidelighed på Windsor Castle onsdag den 22. juli.

I galleriet ovenfor er der billeder fra ceremonien eller ceremonierne, som der rettelig var tale om. Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under videoen

Det skete i forbindelse med, han videregav stafetten som protektor og ceremoniel øverstkommanderende for ‘The Rifles’ til sin svigerdatter hertuginde Camilla af Cornwall.

The Rifles er et militær-regiment, der blev etableret i 2007 og som sorterer under infanteriet i den britiske hær, som prinsen har haft tilknytning til siden 1953. Han blev da også hilst velkomme med militær musik leveret af regimentets egne hornblæsere.

Den lille happening var ganske speciel. Selvfølgelig for prinsen, som jo takkede af efter lang og tro tjeneste, men også fordi hans arvtager ikke var til stede.

Vagtskiftet måtte derfor deles op i to etaper. Hertuginde Camilla befinder sig lige nu på Highgrove House ejendommen i Gloucestershire omtrent 150 kilometer vest for London og det var herfra hun tog over.

Selve indsættelsen af hertuginden blev effektueret af regimentets øverstkommanderende, general Sir Patrick Sanders.

Powered by Labrador CMS