Prins Henrik tager til væddeløb i Jylland

Prins Henrik deltager i årets Prins Henrik Cup på Jydsk Væddeløbsbane. Foto: Per Øxenholt
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke så ofte, man ser prins Henrik længere – men 2. påskedag vil han være med, når Prins Henriks Cup skal afgøres på Jydsk Væddeløbsbane

Selvom han mest holder sig ude af det offentlige lys, er der tilsyneladende plads til en enkelt offentlig optræden i ny og næ. Prins Henrik vil være til stede og overrække ærespræmier, når Prins Henriks Cup afholdes på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus den 28. marts.

Løbet tiltrækker heste- og kuskeprofiler fra hele landet, som vil dyste om en præmiesum på 20.000 kroner og en sølvpokal, æresdækken og ærespræmier til den vindende hests ejer og kusk, skriver TV2 Østjylland.

– Det er en stor glæde for os, at Prinsgemalen vil komme og overvære løbet. Kongehusets bevågenhed medvirker selvsagt til at kaste ekstra glans over væddeløbssporten, siger bestyrelsesformand ved Jydsk Væddeløbsbane, Paul Bjerring.

Sidst prinsen besøgte væddeløbsbanen var i 2001, hvor han også deltog i et pony-showløb.

Powered by Labrador CMS