Prins Henrik om mulig skilsmisse: -Nej, nej

Den aktuelle uro i kongehuset er ikke et udtryk for, at en skilsmisse mellem dronning Margrethe og prins Henrik er aktuel. Det siger prins Henrik i en kommentar til Billed-Bladet.

Vi elsker hinanden, bedyrer prins Henrik oven på den seneste tids kongelig ballade. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Henrik har sat gang i en voldsomt debat og masser af spekulationer med sine udmeldinger om, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronning Margrethe, når han dør fordi han i sit jordiske liv ikke er “ligeværdig” med sin kone – underforstået at hun er dronning mens han blot er prins.

Men for prins Henrik har den aktuelle debat intet at gøre med hvorvidt regentparret elsker hinanden eller om de sågar står over for en skilsmisse.

Det gør han klart over for Billed-Bladet, der har fået et stort interview med prins Henrik oven på hele debatten om begravelsessteder.

Vi elsker hinanden

På spørgsmålet: ‘Deres Kongelige Højhed, det lyder, som om De sætter deres personlige følelser, deres ære, deres respekt og alt muligt andet højere end kærligheden til deres kone?’, svarer Henrik:

– Nej, vi elsker hinanden, svarer prins Henrik

Billed-Bladet oplyser efterfølgende prins Henrik om, at hele Danmark taler om, at han og Margrethe nu skal skilles. Derefter lyder det prompte:

– Nej, nej, siger prins Henrik.

Prins Henrik fastholder dog sit krav om, at skal han begraves i Roskilde ved siden af dronning Margrethe, så skal han gøres til kongegemal.

Powered by Labrador CMS