Efter vildt vægttab: Det skal ændres

Rasmus Bjerg holder stand

Offentliggjort Sidst opdateret

For nogle måneder siden modtog Rasmus Bjerg en kraftig advarsel fra lægen om, at han måtte smide nogle kilo i vægt for ikke at havne i helbredsmæssige problemer affødt af fedme.

Det fik den 48-årige skuespiller til at ryge på en diæt, så han tabte sig 40 kilo til idealvægten på 80 kilo.

- Det går godt. Jeg holder fast, og det er dejligt, sagde han til Kendte.dk ved premieren på Nykøbing Falster Revyen torsdag aften.

Rasmus Bjerg holder stand

Travlhed i systuen

- Det handler om at gøre noget andet end man plejer, og det er jeg så begyndt på, fortsatte Rasmus Bjerg, der med vægttabet in mente kommer til at give uventet travlhed i systuen.

For til sommer skal 'Moulin Rouge The Musical 2025' genopføres i Operaen med ham i en af hovedrollerne, men kostumet passer ikke længere.

- Men det klarer de nok, mente Rasmus Bjerg, der var ledsaget af hustruen Helle.

Det var i øvrigt succesrollen som John Mogensen, der medførte, at han nåede op på 120 kilos kampvægt ud fra ønsket om at ligne sanglegenden bedst muligt.

Rasmus Bjerg blev ledsaget af hustruen Helle til premiere på Nykøbing Falster Revyen.
Sidste år ved samme tid så Rasmus Bjerg sådan ud.

 

Powered by Labrador CMS