Derfor siger Dorthe Kollo farvel

Dorthe Kollo afslører sandheden

Offentliggjort

Dorthe Kollo har sat sit naturskønne sommerhus i Karrebæksminde på Enø til salg – og nu fortæller hun hvorfor.

- Det er fordi, det er blevet for småt. Jeg er jo nået op i alderen, mine døtre skal arve, og jeg har fået to børnebørn. Der er ikke plads til hele familien i det sommerhus, afslørede den 77-årige sanger til Kendte.dk ved premieren på Nykøbing Falster Revyen torsdag aften.

Derfor vil Dorthe Kollo sælge sit drømmehus i Danmark.

Her bor hun på skift

- Livet er inddelt i faser, og jeg har haft det i ti år. Nu skal vi ind i en ny fase. Men der er mulighed for at købe eller leje noget andet på Enø efter behov, fortsatte Dorthe Kollo, der på skift bor i Bremen og på Mallorca sammen med skibsrederen Heiner Dettmer.

- Jeg skal være barnepige i München, og så kommer min datter og hendes mand til Mallorca. Vi skal ud og lede efter en finca til dem, og så viser jeg rundt, lød det videre fra sangerinden, der snart er aktuel med ny musik.

- Jeg kommer ud med en ny sang den 4. juli. Den hedder Busy Busy – om en dame i min alder, der har alt for travlt til at blive gammel, sagde hun med et smil.

Klitter og vand

Huset ligger i første række til Karrebæksminde Bugt med udsigt over klitter og vand.

Det 63 m² store fritidshus fra 2014 har loft til kip, store glaspartier, brændeovn og to terrasser - samt anneks med ekstra faciliteter. Pris: 6,5 millioner kroner.

 Se flere billeder af sommerhuset her.

Pragtfuld udsigt til klitter og hav.
Dorthe Kollo med vennerne til revy i Nykøbing Falster.

.

Powered by Labrador CMS