Prins benægter fældende bevis: Det er photoshop

I et stort interview med prins Andrew, der blev sendt lørdag, benægter prinsen det fældende bevis, der har kædet ham sammen med en kæmpe sexskandale.

Udgivet Opdateret

Selv om prins Andrew i længere tid har forsøgt at gemme sig fra de britiske medier, har prinsen nu taget tyren ved hornene.

I et stort interview med BBC Newsnight fortæller prinsen, hvordan han har oplevet sit venskab med den dømte milliardær Jeffrey Epstein.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men prinsen kommer også ind på den omtalte sag, hvor en kvinde har anklaget ham for at have tvunget hende til sex tre gange.

Desuden forholder prinsen sig til det fældende bevis, der kæder prinsen og kvinden sammen.

Det skriver People.

Prins i modvind

Den seneste tid har været udfordrende for prins Andrew.

I takt med at skandalesagen mod milliardæren Jefrrey Epstein rullede sig ud, jo mere blev prins Andrew slæbt med indunder bussen.

Prinsen og milliardæren var venner, og derfor har prins Andrew også flere gange overnattet i Jeffrey Epsteins hjem, som efterfølgende er blevet kendt som et sted, hvor milliardæren afholdte sexfester med prostituerede og mindreårige kvinder.

Anklages for tvunget sex

Det har blandt andet resulteret i en voldsom anklage mod den britiske prins.

Kvinden Virginia Giuffre, tidligere Roberts, har nemlig fortalt, at hun har haft sex med prinsen tre gange, men at hun var blevet tvunget til det. For at gøre det endnu værre var hun mindreårig, da det fandt sted.

Det er en anklage, som prinsen har forholdt sig uforstående til. Og det fortsætter han med i et stort interview med BBC Newsnight, som lørdag blev sendt på britisk tv.

Han forklarer indledningsvis, at han intet minde har om at have mødt Virginia Giuffre.

Var sammen med børnene

Prins Andrew bliver i interviewet stillet overfor anklagen om, at han skulle have danset med Virgina Giuffres på en eksklusiv natklub i London, og senere på aftenen have haft sex med kvinden.

Men prinsen forklarer, at det har intet på sig.

– Det kan ikke passe, fordi den dag var jeg hjemme med børnene. Jeg havde taget Beatrice til Pizza Express i Woking til en fest omkring klokken fire eller fem om eftermiddagen. Og fordi hertuginden (Sarah Ferguson, red.) var væk, så har vi en simpel regel i familien. Når den ene er væk, så skal den anden være der, forklarer prinsen i interviewet.

Han understreger, at han tydeligt husker, at det er lige netop, hvad han tilbragte dagen på, fordi det er usædvanligt for ham at bruge tiden på en Pizza Express.

Billedet er photoshoppet

Dog sidder journalisten, der interviewer prins Andrew med et es på hånden. Der er nemlig blevet taget et billede af prins Andrew sammen med Virginia Giuffre.

Men også det har prinsen et nogenlunde klart svar til, selv om billedet må antages at bevise, at han har mødt kvinden, som prinsen ellers ikke har noget minde af.

– Jeg kan ikke huske, at det foto er blevet taget. Jeg husker ikke at være gået ovenpå i det hus, fordi fotoet er taget ovenpå, og jeg er overbevist om, at det er mig på billedet, men vi kan ikke være sikre på, om det er min hånd eller, hvad det er, får prinsen fremstammet om billedet.

Han antyder altså, at billedet kan være photoshoppet. Han pointerer desuden, at han på billedet har sit ‘rejsetøj’ på, mens han normalt ville have haft hverdagstøj på i form af et jakkesæt og slips.

I galleriet ovenfor kan du se det omtalte billede.

Billedet formodes at være taget den 10. marts 2001. På daværende tidspunkt var Virginia Giuffre 17 år.

Erkender venskabet

I det nylige interview og tidligere har prins Andrew gjort det klart, at han har haft et venskab med Jeffrey Eppstein, der blev fundet i arresten livløs.

Men på trods af venskabet nægter prinsen at have kendskab til, at milliardæren var omdrejningspunkt i stor rufferisag.

“Jeg er ivrig efter at afklare de faktiske forhold for at undgå yderligere spekulation. Jeg har opholdt mig på en række af hans bopæle. I løbet af den tid, jeg kendte ham, så jeg ham sjældent – sandsynligvis ikke mere end en eller to gange om året. På intet tidspunkt i den begrænsede tid, jeg tilbragte med ham, så eller havde jeg mistanke om den adfærd,  der efterfølgende førte til hans arrestation og domfældelse“, lød det i en officiel udtalelse fra prinsen i august 2019.

Det vedholder prinsen sig også i interviewet på BBC Newsnight. Prinsen forklarer i interviewet, at han ønskede at ophøre deres venskab personligt, derfor sås prinsen stadig med milliardæren, selv om han i 2008 blev dømt i en sag om prostitution.

Powered by Labrador CMS