Politiet: -Vi har fundet et lig

Liget er fundet lige dér hvor kendt skuespiller formodes at være druknet.

Naya Rivera er især kendt for sin rolle i serien “Glee”. – Foto: Kevork Djansezian/Reuters.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet bekræfter nu på twitter, at der mandag morgen lokal tid er fundet et lig i Lake Piru – lige dér, hvor den kendte skuespiller, Naya Rivera, formodes at være druknet.

Om det vitterligt er liget af Glee-stjernen, er endnu ikke bekræftet.

Artiklen fortsætter under videoen

Politiet har indkaldt til pressekonference klokken 14 lokal tid.

I onsdags drog den amerikanske skuespillerinde ud på en båd med sin lille søn på søen Lake Piru i Californien, og siden da har ingen hørt fra hende.

Det, der først var en redningsaktion, blev i løbet af de første dage til en bjærgningsaktion, mens håbet om at finde hende i live ebbede ud.

Fundet i båden

Sønnen blev i onsdags fundet sovende alene på båden med redningsvest på og et håndklæde om sig.

Hvor redningsmandskabet skal lede efter skuespillerinden, der altså formodes druknet, har det lokale politi også kunnet spore sig ind på.

– Der var ikke mange ude på søen den dag. De gange, hun blev set, var det på den nordlige side af søen, siger Eric Buschow, talsmand for Ventura County Sheriff’s Office.

Han forklarer, at kun hvis de finder liget af skuespillerinden, vil de kunne finde ud af, hvad der er sket med hende.

– Hvis vi finder hende og kan lave en obduktion, så kan det måske give klarhed over, hvad der er sket. Men det ligner en tragisk ulykke, siger han.

Powered by Labrador CMS