Pladeforretning finder u-indløst Curt Cobain-check

Det var nok sidste gang, han modtog et beløb af den størrelse.

Kurt Cobains datter Frances Bean Cobain ses her ved udstillingen “Growing up Kurt”. KLIK for flere billeder. Foto: Clodagh Kilcoyne/Scanpix.
Kurt Cobains datter Frances Bean Cobain ses her ved udstillingen “Growing up Kurt”. KLIK for flere billeder. Foto: Clodagh Kilcoyne/Scanpix.
Udgivet Opdateret

En 28 år gammel royalty-check, udstedet til Nirvana-forsangeren Kurt Cobain, er dukket op i pladeforretning i Seattle.

Det fik forretningen, Easy Street Records, til at lægge et billede af den op på Instagram.

Du kan se oplaget herunder – huske at bladre igennem billederne.

Fundet i tur-bog

Ejer Matt Vaughan fortæller til NME, at checken blev fundet i en Nirvana tur-bog.

– Vi kiggede dem igennem, men lagde dem bare på lager. Det ser ud til, at hvert lille band i Seattle havde en tur-bog, så det var ikke ualmindeligt at få en i hånden, siger han.

I opslaget står der blandt andet:

“Vi fandt denne check i dag. Den er dateret 6. marts 1991 – et halvt år før, Nevermind (Nirvanas andet album, der blandt andre indeholdt Smells Like Teen Spirit. red.) ændrede planeten. Vi tror, den næste check var større end … 26,57 dollar”.

26,57 dollar er knap 180 kroner.

Nevermind har solgt i omegnen af 30 millioner eksemplarer.

Powered by Labrador CMS