Pinlige Mascha: Derfor har jeg været træt
Mascha Vang fortæller nu åbent om, hvorfor hun den seneste tid har været meget træt. Det skyldes nemlig en pinlig fejl.
Mascha Vang har den seneste måneds tid været uoplagt og træt. Det hele startede under en tur til Sierra Leone og lige siden har hun haft svært ved at koncentrere sig om dagligdagen og arbejdet, skriver Mascha Vang på sin blog.
– Jeg følte simpelthen at jeg var ved at falde i søvn af træthed. Når jeg kigger tilbage på billeder fra de sidste uger, så er der så mange selfies og snaps af jeg er træt. Jamen jeg faldt jo sågar i søvn i min datters børnehavebus, skriver hun.
Fik byttet rundt på piller
Hele miseren skete under turen til Sierre Leone, hvor Mascha Vang havde taget de sovepiller med, som hun havde fået af sin læge. De måtte kun bruges i nødstilfælde. På flyveturen tog Mascha en halv sovepille og på en eller anden måde får hun byttet rundt på sovepillerne med vitaminpiller og kosttilskud. Tilsyneladende ligner pillerne hinanden.
– I forgårs da jeg var løbet tør for de ca. 20 piller, opdagede jeg det. Det er en SOVEPILLE jeg har taget hver morgen!!! Ej, men det er simpelthen så pinligt, jeg ved det. Så tror da FANDEN jeg har været træt hver eneste dag! Travlt arbejde, enlig mor, og så på sovepiller til daglig. Flot. Jeg har derfor heller ikke kunne slæbe min røv ud at løbe, men nogle gange faldet i søvn med jakken på i sofaen, lige så snart jeg havde afleveret Hollie Nolia i børnehaven. Jeg har handlet ekstra vitaminer, og bare troet jeg var stresset og drænet for energi (øhhhh ja!), og derfor slet slet ikke i min vildeste fantasi troet at det var pga. sovepiller. Altså hvem fanden kunne dog tro det?, spørger Mascha Vang på sin blog.
Nu skal Mascha Vang forsøge, at finde en god forklaring til sin læge, hvis hun skal have flere sovepiller. Men nu ved hun i det mindste, at hun er frisk igen.