Pernille Skipper er blevet mor

Onsdag blev Pernille Skipper mor til en lille pige.

Pernille Skipper fødte onsdag en velskabt datter. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper er blevet mor.

Det skriver politikeren i et opslag på Facebook.

– Der er ren lykke i vores lille hjem. Oliver og jeg fik en sund og rask pige i onsdags. Vi har det alle sammen godt, og vi synes selvfølgelig selv, at hun er den smukkeste, dygtigste og mest fantastiske baby nogensinde, skriver Pernille Skipper.

Faderen er DR-journalist Oliver Routhe Skov. Parret blev gift i 2015.



Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, skal vikariere for Pernille Skipper, mens hun er på barsel.

Afbryder kortvarigt sin barsel

33-årige Pernille Skipper afbryder i øvrigt sin barsel i nogle uger for at deltage i valgkampen op til kommunalvalget 21. november. Derefter går hun på barsel igen i december og januar, skriver Ekstra Bladet.

Pernille Skipper forventer at være tilbage på Christiansborg 1. februar 2018.

Det har Enhedslisten tidligere oplyst i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS