Pape havde sin mand med

Søndag aften ankom en lang række politikere, højesteretsdommere og kongelige til Christiansborg

Udgivet Opdateret

De nordiske kongelige, en lang række politikere og alle højesteretsdommerne var med på gæstelisten til dronningens gallataffel, som blev afholdt søndag aften.

Det viser en gæsteliste, som Kongehuset har offentliggjort på sin hjemmeside søndag aften.

Den konservative formand Søren Pape Poulsen havde sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, med til aftenens fejring af dronningens regeringsjubilæum.

Kritiske artikler

Det har den seneste tid været en række kritiske artikler om Papes mand.

Pape fortalte, at han glædede sig til at fejre dronningen. Det mener han er vigtigere end politik på denne dag.

- En fantastisk aften i godt selskab, hvor vi skal fejre dronningen, hvad mere kan man ønske sig? sagde han til TV 2.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ankom samtidig som den konservative formand, Søren Pape Poulsen og hans mand, til dronningens gallataffel søndag aften.
Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ankom samtidig som den konservative formand, Søren Pape Poulsen og hans mand, til dronningens gallataffel søndag aften.

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger – i alderen 7 til 20 år.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død. Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilde: Ritzau, Kongehuset.
Powered by Labrador CMS