Nyt, nyt, nyt i Hvem vil være millionær

Søndag er Hvem vil være millionær tilbage. Denne gang med en ny mand i spidsen, ny kanal og nye regler.

Udgivet Opdateret

Endelig vender det underholdende quiz-show Hvem vil være millionær tilbage.

Men i denne sæson, der markerer programmets 20. år, er der masser af nye tiltag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Den største af dem alle, er at det nu er den tidligere DR-vært Christian Degn, der er quizmaster.

Det skriver TV 2.

Elsker quiz

Efter 13 år i stolen takkede Hans Pilgaard af som vært på Hvem vil være millionær. Da nyheden kom ud, var det dog ukendt, hvem der skulle overtage efter ham.

Kort tid efter blev det afsløret, at TV 2 havde været på rov hos konkurrenten.

Det er nemlig den tidligere Hammerslag-vært, der skal stille spørgsmålene i den nye omgang af programmet.

– Jeg elsker at lave quiz for andre. Jeg synes, det er sjovt og en fed måde at være sammen på, siger Christian Degn til TV 2.

Han har tidligere selv stået for mange quizzer blandt andet på Skanderborg Festival.

Ny kanal

Men det er ikke den eneste nyhed.

I anledningen af at programmet har levet i 20 år, får det også et nyt hjemsted.

Hvem vil være millionær skal nemlig sendes på TV 2 Charlie.

Det nye Hvem vil være millionær har premiere søndag den 13. oktober klokken 20.50.

Ny livline

Der er dog stadig nyheder i tv-posen.

For i 20 år har det været muligt for deltagerne at gøre brug af tre livliner. Men til denne sæson får deltagerne en ekstra livline. En livline, der afhænger meget af værten.

Deltagerne kan nemlig spørge værten til råds. Han kender ikke svaret, og har heller ikke kendskab til spørgsmålet inden han læser det op.

I denne omgang vil Hvem vil være millionær også udelukkende fokusere på at have én person i den varme stol fremfor par.

I galleriet ovenfor kan du se alle dem, der igennem tidens løb har været værter på Hvem vil være millionær.

Powered by Labrador CMS