Nye skønne billeder af Harald og Sonja
I anledning af kong Haralds 30 års jubilæum som regent, har kongehuset frigivet en serie helt nye billeder af kongeparret
Som Kendte.dk allerede har skrevet, så kunne norske kong Harald søndag den 17. januar fejre, at han nu har siddet på tronen i 30 år. En dag, der uden tvivl ville være blevet fejret med manér, havde det ikke lige været for corona-pandemien.
Dagen blev dog trods alt markeret. Blandt andet af kongehuset, der benyttede lejligheden til at frigive en serie nye og herlige billeder af kongeparret.
Se dem i galleriet ovenfor.
Artiklen fortsætter under videoen
Billederne er taget på slottet i Oslo og viser det efterhånden ‘voksne’ par, der er begge 83 år gamle, storsmile til hinanden i afslappede omgivelser.
Kongen og dronningen mødte hinanden i 1959, da de begge var i starten af 20’erne. Der skulle dog gå næsten et årti, inden de officielt kunne stå frem som par.
Dronning Sonja, eller Sonja Haraldsen som hun hed dengang, var ud af borgerlig familien og det faldt på ingen måde i god jord, at den kommende konge havde udset sig hende som sin dronning. Hverken hos den norske regering eller kong Olav.
Men Harald gjorde det klart, at det var hende eller ingen overhovedet og det endte da også med, at kærligheden sejrede. De blev gift den 29. august 1968 og kunne således fejre guldbryllup efter 50 år sammen som mand og kone i 2018.
Siden de sagde ja til hinanden har de fået to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise, og dertil fem børnebørn.
Kongen kan i øvrigt fejre sin 84 års fødselsdag den 21. februar mens dronningen må vente til den 4. juli før hun kan fejre sin.