Nu går han verden rundt
Jan Gintbergs DR-serie hitter godt
Jan Gintberg har for længst gjort sig bemærket med programserien 'Gintberg på kanten', og nu står det klart, at hans humoristiske portrætserie også har fået global medvind.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Glimt i øjet
Programformatet er internationalt kendt som 'Comedy On The Edge', og det har affødt mere end 450 lokale udgaver i lande som Spanien, Norge, Portugal, Canada og Italien.
I hver version har lokale værter overtaget rollen som “den lokale Gintberg” og sat fokus på egne landes særpræg og kultur med et satirisk glimt i øjet.

- Det er supersejt, at formatet har været en succes i så mange lande og så mange sæsoner. Det viser, at der er global interesse for at bruge humor og ironi til at nedbryde barrierer mellem land og by, siger Jan Gintberg.
Egne versioner
Blandt de største succeshistorier er Catalonien, hvor hele 137 episoder er produceret samt Canada, der har sendt over 150 afsnit på både fransk og engelsk.
Senest har Italien og Letland også budt ind med deres egne versioner.
I Italien så næsten en million seere med, da 'La Spaesato' fik premiere.
Samtidig ruller en ny dansk sæson af 'Gintberg på kanten af kulturen' på DR1, hvor Jan Gintberg igen tager temperaturen på Danmark fra Lemvig til Ribe.