Nu afslører prinsesse Nathalie sandheden

Prinsesse Nathalie fortæller nu, hvad der skete i jobbet som træner for dressurlandsholdet

Udgivet Opdateret

Prinsesse Nathalie har i et DR-program kaldet "Mellem hestelort og milliarder" udtalt sig om sin fratrædelse som landstræner for det danske dressurlandshold.

Det skriver Billed-Bladet.

Den beskriver hun som en reel fyring.

Hun mistede jobbet i 2021 efter en omstrukturering inden for Dansk Rideforbund, der ønskede at erstatte landstrænerrollen med et større ekspertteam. 

- Jeg tror, der skal et stykke tid hen over det, før man sådan kan snakke åbent om det. For mig er det helt klart, at de ville af med mig, og hvorfor det er, kan jeg den dag i dag ikke sige, sagde hun i programmet.

Hestenes velfærd

Prinsesse Nathalie spekulerer på, om hendes beslutning om ikke at udtage rytteren Andreas Helgstrand til landsholdet på grund af hensyn til hestenes velfærd, kunne have spillet en rolle i fyringen. 

Både Andreas Helgstrand og hans far, Ulf Helgstrand, tidligere formand for Dansk Rideforbund, afviser dog, at dette har haft indflydelse på beslutningen om at afskedige hende, skriver Billed-Bladet.

Prinsesse Nathalie er i dag personlig træner for blandt andre Cathrine Laudrup-Dufour, og alle fire afsnit kan ses på DRTV.

Det hele bliver pludseligt for meget for prinsesse Nathalie i dokumentaren 'Mellem hestelort og milliarder'.
Powered by Labrador CMS